GODE RÅD VED BESØG PÅ ROMSØ
Romsø er en fredet og øde ø, hvilket vil sige at den er blottet for turistservice af enhver art.
Vi har derfor følgende gode råd til vores gæster:
Sikkerhed
Der er ingen Havn på Romsø - kun en anløbsbro med et højt bolværk. Det betyder, at båden ved ilandstigning ligger uroligt afhængigt af bølgernes størrelse.
De vanskelige og fysisk krævende adgangsforhold medfører, at man skal være i god fysisk form og have gode kræfter i forhold til sin vægt, så man kan klare de høje trin og holde sig selv fast og bestige bolværket i blæst, regn og bølger.
Er du i tvivl, om du kan klare ovenstående, kan vi ikke anbefale et besøg på Romsø
Hensigtsmæssig påklædning
Check vejrudsigten og medbring tøj i overenstemmelse hermed. Husk at selv om det er en varm dag kan turen med båden være kølig. På øen findes ingen læskure, men Romsøbådens gæster kan få læ og tag over hovedet i Den Røde Lade, hvor der også er primitive borde og bænke. Nøgle udleveres hos skipper.
Toiletforhold
Det er muligt for Romsø-bådens gæster at låne toilet ved henvendese til skipper, som udlevere nøgle.
Regler for besøg på Romsø
-
Der må ikke tændes bål
-
Alt affald skal bringes med hjem
-
Færdsel er tilladt på de afmærkede skoveveje og stier samt langs stranden.
-
Hunde skal føres i snor af hensyn til vildtet.
-
Vildtet må ikke fodres. Af hensyn til sikker færdsel på øen, ser vi os nødsaget til at nedlægge dyr der, som følge af fodring, har mistet deres naturlige skyhed overfor mennesker.
-
Området 'Maden' er fuglereservat, og af hensyn til fugleyngel er det ikke tilladt at færdes her fra 1. april til 15. juli. 'Maden' ligger i den sydvestlige ende af øen. Se kortet.
-
Besøgende bedes tage hensyn til eventuelle beboere i øens huse og holde afstand til disse.
|