DYRELIVET PÅ ROMSØ
Romsøs dådyrstamme
De omkring 180 dådyr, som oprindeligt stammer tilbage fra 1200-tallet, er som "græsserne" nøglen til at åbne for et mangfoldigt dyreliv på Romsø. Nedbidningen af græsset skaber den lysåbne natur, som er så sjælden andre steder.
Dådyrene har ingen naturlige fjender på øen og jagt er derfor en del af naturplejen og sikrer balancen i denne naturtype. Samtidig skaber jagten i sig selv store oplevelser og fødevarer af enestående smag og kvalitet som afspejler dyrenes levevilkår. Bestanden er under løbende opsyn og hvert år bortskydes 70-90 dyr efter nøje vurdering af såvel øens natur som dyrenes vilkår. Da et tilstrækkeligt græsningstryk kræver et større antal dyr, kan det være nødvendigt at Hverringes natur- og vildtforvalter giver supplerende foder om vinteren.
Fugleliv
Der er er et rigt fugleliv på Romsø. Skovens mange gamle træer giver plads til fugle der yngler i huler, som hulduer og flagspætter, mejser og stære. I de senere år har den smukke Pirol, som altid foretrækker højtstammede kystskove, været på øen. I moserne i skoven og på 'Maden' yngler flere forskellige arter af svømmeænder, og der er store kolonier af storm- og hættemåger.
'Maden' - fuglereservat¨
od vest har havet opkastet et rev med strandvolde og bag disse er opstået et sumpet strandengområde. 'Maden' som det store flade moseområde på øens sydvestlige del kaldes, er idag et fuglereservat, hvor der er adgang forbudt fra 1. april til 15. juli, af hensyn til fugleyngel. Ornitologer har registreret næsten 170 arter, nogle som gæster, mens ca. 50 arter yngler her. Der findes naturligvis også de mest almindelige skov- og strandfugle, og tornsangeren er trofast beboer i øens hvidtjørne hvert år. Romsø er af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som fuglebeskyttelsesområde.
Den gule engmyre
Den gule engmyre lever i tuer som kan være flere hundrede år gamle. Den guleengmyre kan kun leve hvor jorden i en længere årrække ikke bearbejdes og hvor der samtidig afgræsses, så tuerne får tilpas sollys og varme til at der dannes et helt specielt mikroklima i tuen. Engmyren holder husdyr, rodlus, en slags bladlus som de har dybt nede i deres tuer. Myrerne lever af de nektarlignende stoffer (honningdug) som rodlusene afgiver. De passer godt på deres rodlus og flytter dem rundt i tuen, for at sikre optimale forhold for lusene. F.eks. længere ned i tuen i tørkeperioder.
Et mangfoldigt dyreliv
Derudover findes enkelte harer, pindsvin, snoge og mange stålorme, og de mange tuer fra den gule engmyre ses flere steder på overdrevene.
|
