MOSEBO
Mosebo ligger på øens sydøstlige del, midtvejs mellem Skovfogedhuset og Fyret.
Det oprindelige lerklinede hus, er senere erstattet af et gulstenshus, formentlig samtidig med at Fyret blev bygget i 1869. Langt tilbage i tiden var nemlig en fyrbanke ved kysten ud for Mosebo, og det menes derfor at den daværende fyrpasser har boet i det gamle Mosebo. Dette stemmer fint overens med at det kan være Fyrvæsenet som har nyopført huset i gule sten til den første fyrmester, ved det nye fyr på den østligste pynt.
Huset har haft flere navne, bl.a. Snedkerens Hus og Musebo, sikkert af helt naturlige årsager.
Husets sidste faste beboere var Kristine og Aksel Jørgensen som flyttede derfra i år 1951. |